Søndag 5. maj kl. 14-17 (dørene åbnes kl. 13), Vesterbrogade 10, Viborg

Blues Jam med Uffe Steen

Ved årets første blues jam i Viborg Blues- og Musikforening er det guitar-virtuosen Uffe Steen, der er vært. Hvis du har lyst til at være med på scenen, vil der være mulighed for det. Du skal blot medbringe dit instrument og på dagen vil der ligge en musiker-liste, som du kan skrive dig på. Send evt. en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og oplys hvilket instrument, du medbringer. Vokalister er også velkomne. Der vil være et trommesæt, et par guitarforstærker, en basforstærker og nogle mikrofoner på scenen.

Som publikum kan du se frem til en eftermiddag fyldt med spilleglæde, improvisation og højt humør og billetten koster kun 30 kr. 

Der er gratis adgang for musikere, der vil være med på scenen. 

Guitaristen og komponisten Uffe Steen indtager en ganske særlig plads på den danske bluesscene. Hele tre gange i træk(!) har han modtaget Blues Liveprisen ved Danish Music Awards Blues: I 2017 som solist, i 2018 som medlem af Shades of Blue og i 2019 sammen med Grarup Allstars.

Uffe Steen er da også et højt værdsat navn på landets koncertscener, hvor han ud over de nævnte orkestre for eksempel har optrådt med sin egen Uffe Steen Trio, sammen med Vestbo Trio og som medlem af hedengangne Blue Junction.