Lørdag 26. oktober 2024 kl. 20 (dørene åbnes kl. 19), Vesterbrogade 10, Viborg
Peter Thorup Tribute
Ole Frimer & The Blues Overdrive, præsenterer en hyldest til den legendariske og karismatiske guitarist, sanger og bluesmand, Peter Thorup, der døde i 2007.
Peter Thorup opnåede gennem sin karriere at blive et ikon på den danske bluesscene, dels i kraft af sit guitarspil, dels i kraft af sin særprægede sangstemme og unikke sound.
Thorups blueshistorie er uløseligt forbundet med det soul- og blues-inspirerede band The Beefeaters, som han var med til at stifte som 18-årig og hvis fine plader, han var med til at gøre til minde- og lytteværdig dansk 60’er beat. Efter Beefeaterstiden spillede Thorup bl.a. sammen med den britiske blueslegende Alexis Korner, både som duo og i forskellige konstellationer og bl.a. var de opvarmningsband for Rolling Stones, da de spillede gratiskoncert i Hyde Park, London, den 5. juli 1969.
Omkring 1976 vendte Peter Thorup tilbage til Danmark, hvor han bl.a. indledte samarbejde med Povl Dissing og Sebastian. Et af karrierens højdepunkter nåede Thorup med albummet ’Rejsen til Kina’ i 1978, en serie musikalske fortolkninger af Tom Kristensens digte fra hans rejse til Kina. Selvom Peter Thorup også tog afstikkere til rock’n’roll og pop, holdt han fast i og vendte tilbage til den ægte blues-tradition.
Så sent som i 2007 kunne Thorup høres på landets spillesteder sammen med Ole Frimer, et samarbejde der bl.a. afkastede en julesingle i 2005 og en live-cd i 2006 live-albummet ’På Stedet’.
Peter Thorup Tribute
På scenen er Ole Frimer frontmanden i Peter Thorup Tribute. Ole Frimer optrådte som nævnt i en årrække sammen med Peter Thorup. Aftenens band er intet mindre end THE BLUES OVERDRIVE, der er kæmpefans af Peter Thorup og har indspillet ’Mr. 16 Ton’, en blues for Thorup.
Musikken serveres med stor kærlighed og med en Thorup-lyd, der vil være så tæt på den autentiske, som det overhovedet er muligt. Konstellationen Ole Frimer/The Blues Overdrive optrådte for første gang med Thorup Tribute i 2018. Succesen var umiddelbar og er efterfølgende sporadisk gentaget.
Peter Thorup har sat sine spor overalt, hvor han har optrådt... og det kan mærkes hver gang Tribute holdet er på scenen. Aftenen med garanti byder på masser af dejlig blues, humor og fed nostalgi.
Peter Thorup Tribute Line-up:
Ole Frimer - guitar, vokal
The Blues Overdrive:
- Martin Olsen - guitar, sang
- Andreas Andersen - guitar
- Thor O. Boding - bas
- Louisian Boltner – trommer
Billetpriser: medlem 125 kr.; ikke-medlem 150 kr., under 25 år 75 kr., i døren 175 kr. (med forbehold for udsolgt)